Scenestrid i Zwickau: Kønsforbud forårsager ophedede debatter!

Scenestrid i Zwickau: Kønsforbud forårsager ophedede debatter!

Direktøren for Teater Plauen-Zwickau, Dirk Löschner, fremsætter i øjeblikket en lidenskabelig bøn for kunstens frihed. Midt i et bekymrende kønsforbud, der blev indført efter bestyrelsens insisteren, understreger han betydningen af ​​kunstneriske udtryk og debat. Forbuddet, der forbyder byansatte og virksomheder at bruge køn ved at bruge understregninger, kønsstjerner og kolon, blev primært initieret af AfD og fandt støtte fra Frie Vælgere, CDU og FDP. På trods af denne begrænsning forbliver teatret tro mod sin linje i forhold til køn: kønstyktarmen bruges i den nye sæsonhæfte, som freipresse.de

Löschner, der har været generaldirektør for teatret siden august 2022, har allerede givet klare udtalelser om kønsforbuddet. Han ser det som et forsøg på at afslutte en samfundsdebat og afviser, at teatret er presset til at efterkomme. Det, der er særligt interessant, er, at teatret har ændret sine udgivelser siden 2019, og det er næsten ikke blevet bemærket. Löschner forklarer, at der ikke er nogen heftige interne diskussioner om køn i teatret; tværtimod: de kunstneriske ensembler er ret positive over for emnet.

Reaktionen på kønsforbuddet

Debutproduktionen "Katerina i støvler" på lørdag kaster et kritisk lys over kønsroller og ses i den sammenhæng også som et svar på det nuværende forbud. Kunstnerne opfattede tilsyneladende den tidligere frihed for køn ikke blot som en rutine, men som en vigtig mulighed for tematisk diskussion. "Netop fordi der ikke er noget køn på scenen, så vi muligheder i 'Teatersport'-formatet for at introducere humoristiske kønsdiskussioner," sagde Löschner. Særligt nævnes de tre friluftsforestillinger i Plauen, hvor der trods 3.000 tilskuere ikke var interesse for kønsdebatten, hvilket giver indtryk af, at publikum har andre emner på hjerte.

”Kunstens frihed er et værdifuldt aktiv,” understreger Löschner, mens han samtidig erkender, at teatret endnu ikke er direkte berørt af beslutningen, da der kræves instrukser fra borgmesteren. Disse kunne åbne eller lukke både døre og porte til teatret baseret på deres økonomiske bånd. Men Löschner forbliver optimistisk og ser ikke teatret som en moralsk institution, men som et sted, der ønsker at indlede samfundsrelevante debatter.

Kulturel og social kontekst

I baggrunden ses en bredere samfundsdebat om køn og sprog, der har stået på i omkring 40 år. Forskere som prof. Helmut Weiß og prof. Eckhard Meineke har udtalt sig kritisk om denne udvikling. Sidstnævnte understreger, at mange udtryk, såsom maskulin køn, blev valgt skødesløst. De vidtrækkende ændringer i grammatikken forårsaget af kønsbevægelsen betragtes også af mange som ideologisk betydningsfulde. Tim Schröder, videnskabsjournalist, bemærker, at mange undervisere viger tilbage fra at bruge køn i deres tale, hvilket viser, hvor splittet diskussionen selv er blandt eksperter, som dokumenteret på mdr.de.

I en tid, hvor kunst og samfundspolitiske problemstillinger hænger uløseligt sammen, er det stadig at se, hvordan stridighederne om kønsforbuddet udvikler sig, og om Plauen-Zwickau Teatret fortsat kan tilbyde en platform for åben dialog.