Stadekonflikt i Zwickau: Kønsforbud sikrer opvarmede debatter!

Stadekonflikt i Zwickau: Kønsforbud sikrer opvarmede debatter!

Plauen, Deutschland - Et flammende anbringende om kunstfriheden er i øjeblikket direktør for Plauen-Zwickau, Dirk Löschner. Midt i en omrørende Bereau af køn, der blev indført ved opfordring fra bestyrelsen, understreger han vigtigheden af ​​kunstnerisk udtryk og debat. Forbudet om, at byansatte og egne virksomheder forbød køn ved understregning, kønsstjerne og kolon blev primært initieret af AFD og fandt støtte fra gratis vælgere, CDU og FDP. På trods af denne begrænsning forbliver teatret tro mod håndteringen af ​​sin linje: kønsdobbeltpunktet bruges i den nye spilletid, som FreePresse.de rapporter.

Löschner, der har været generaldirektør for teatret siden august 2022, har allerede tydeligt kommenteret forbuddet mod køn. Han ser det som et forsøg på at afslutte en social debat og nægter, at teatret er under pres for at bøje sig for retningslinjerne. Det er især interessant, at teatret har været i sine publikationer siden 2019, og at dette næppe er blevet bemærket. Löschner forklarer, at der ikke er nogen voldelige interne diskussioner om køn i teatret; Tværtimod: de kunstneriske ensembler er ret positive til emnet.

reaktionen på kønsforbudet

Den debut -iscenesættelse "Cutting Katerina" denne lørdag kaster et kritisk lys på kønsroller og ses også i denne sammenhæng som svar på det nuværende forbud. Kunstnerne har tilsyneladende ikke kun opfattet den tidligere frihed til køn som en rutine, men en vigtig mulighed for tematisk diskussion. "Netop fordi det ikke er udvidet på scenen, så vi i formatet 'teatersport' chancer for at få humoristiske kønsdiskussioner ind," sagde Löschner. De tre udendørs forestillinger i Plauen finder særlig omtale, hvor der trods 3000 tilskuere ikke var nogen interesse i kønsdebatten, hvilket giver indtryk af, at publikum har andre emner i tankerne.

"Kunstfriheden er et højt aktiv," understreger Löschner, samtidig med at han anerkender, at teatret endnu ikke er direkte påvirket af beslutningen, da der kræves instruktioner fra borgmestrene. På grund af dets økonomiske obligationer kunne disse åbne eller lukke døren for teatret. Men Löschner forbliver optimistisk og ser ikke teatret som en moralsk institution, men som et sted, der ønsker at indlede socialt relevante debatter.

kulturel og social kontekst

I baggrunden er der en bredere social debat om køn og sprog, der er ført i omkring 40 år. Forskere som professor Helmut Weiß og professor Eckhard Meineke har kritisk kommenteret denne udvikling. Sidstnævnte understreger, at mange udtryk, såsom det maskuline køn, blev valgt uforsigtigt. De fjerntliggende ændringer i grammatik gennem kønsbevægelsen betragtes også som en ideologi. Tim Schröder, videnskabsjournalist, bemærker, at mange undervisere vender sig væk fra køn i deres tale, hvilket viser, hvordan selv delt diskussionen under eksperter, som på mdr.de

I en tid, hvor kunst og socio-politiske spørgsmål er uadskilleligt sammenvævet, er det tilbage at se, hvordan tvisterne om forbuddet mod køn vil udvikle sig, og om Plauen-Zwickau-teatret kan fortsætte med at tilbyde en platform for åbne dialoger.