Høj protest i Dresden: Rave-demo mod AfD ungdomsfond!

Høj protest i Dresden: Rave-demo mod AfD ungdomsfond!

Lørdag aften den 15. september 2025 blev Dresden Neustadt forvandlet til et sted for livlig protest. Omkring 200 deltagere var samlet i Alaunpark for at demonstrere mod den planlagte etablering af en ny AfD-ungdomsorganisation. Organiseret af tilhængere af alliancen Modstå, gik gruppen sammen med et klart mål: at gøre opmærksom på stiftelsen af ​​AfD-ungdommen og blokere partikonferencen i Giessen gennem civil ulydighed.

Protestmarchen begyndte omkring kl. og førte ad hovedgaden til Elbwiesen, hvor et sidste stævne til sidst fandt sted. Akkompagneret af højttalere og livlig festmusik marcherede folk gennem gaderne i godt humør. I begyndelsen dannedes en Antifa-blok på omkring 40 mennesker, som krævede: "Frihed for alle politiske fanger." Dette krav var særligt vigtigt i forbindelse med den landsdækkende aktionsdag for fængslede antifascister, som fandt sted den 13. september.

Mangfoldighed af deltagere

Demonstranterne var farverigt klædt, og nogle bar lyse neongule synlige veste, et symbol, der spillede en central rolle i alliancens tidligere aktioner. Særligt slående var den ensartethed, hvormed deltagerne udtrykte deres afvisning af AfD. Politiet bekræftede, at mødet forløb glat, og at der ikke var nogen særlige hændelser, hvilket understreger begivenhedens fredelige karakter.

I baggrunden ses bekymringer om selve AfD: Den tidligere ungdomsorganisation, ”Jungealternativet”, opløste i slutningen af ​​marts 2025 og blev klassificeret som højreekstremistisk. En ny forening bør og bliver nu tættere knyttet til AfD.

Fokus på civil ulydighed

Protesten i Dresden er ikke første gang, at borgere har rejst sig mod AfD's voksende indflydelse. Allerede i januar 2025 demonstrerede talrige mennesker i Riesa mod partiets føderale partikonference. Protesten blev støttet af en bred alliance af fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, som sagde: Uåbnet sigte på at forstyrre partikonferencen.

Civil ulydighed beskrives ofte som en ikke-voldelig måde at protestere mod, hvad der er politisk og moralsk tvivlsomt. Historiske eksempler, såsom borgerrettighedsbevægelsen i USA, viser, at en sådan modstand har dybere rødder i demokratiet og betragtes som et legitimt middel til at forsvare menneskerettighederne. Disse hensyn er ikke kun vigtige lokalt, men giver også genklang i en større social sammenhæng, hvor håndteringen af ​​højreekstremistiske tendenser bliver stadig vigtigere.

I Dresden er aktivisterne ikke kun afhængige af høje stemmer, men også på kreative udtryksformer som bannere og musik for at bære og tydeliggøre deres budskab til verden: Kampen mod højreekstremisme og for et åbent samfund er mere nødvendig end nogensinde.