Rød advarsel: De nuværende finstøvniveauer bringer luftkvaliteten i Dresden i fare!

Rød advarsel: De nuværende finstøvniveauer bringer luftkvaliteten i Dresden i fare!

Hvad er luftkvaliteten i Dresden? Aktuelle målinger viser, at situationen i byen er i et kritisk område den 24. oktober 2025. Målestationen på Winckelmannstrasse registrerer fine støvpartikler op til PM10 per kubikmeter luft og giver relevante data om luftforurening. Grænseværdierne for PM10 er 50 mikrogram per kubikmeter luft og må maksimalt overskrides 35 gange om året. Men hvad med de andre luftforurenende stoffer?

Tre værdier spiller ind her: fint støv, nitrogendioxid og ozon. Gældende grænseværdier klassificerer luftkvaliteten i forskellige kategorier: "Meget dårlig" er bestemt for nitrogendioxid over 200 μg/m³ eller fint støv over 100 μg/m³. Kategorien "Dårlig" har et interval på 101 til 200 μg/m³ for nitrogendioxid og 51 til 100 μg/m³ for partikler. Moderate værdier, som udgør en mindre sundhedsrisiko, er mellem 41 og 100 μg/m³ for nitrogendioxid, mens fint støv mellem 35 og 50 μg/m³ er klassificeret som "moderat". Sensitive personer rådes til at undgå fysisk anstrengelse udendørs, hvis luftkvaliteten vurderes som "dårlig" eller "meget dårlig". Heldigvis forventes der ingen helbredsmæssige ulemper, hvis tilstanden er "god" eller "meget god".

Sundhedseffekter og EU-direktiver

Sundhedseffekterne af luftforurening skal ikke undervurderes. EU rapporterede, at anslået 239.000 mennesker døde i 2022 som følge af fint støv og 48.000 fra nitrogendioxid i EU. Disse tragiske tal ville falde markant, hvis WHOs retningslinjer blev overholdt. Det føderale miljøagentur understreger, at WHO's opdaterede luftkvalitetsretningslinjer er videnskabeligt baseret og har til formål at beskytte befolkningens sundhed, selvom en revision af EU's grænseværdier er nært forestående. Disse nye standarder trådte i kraft den 10. december 2024.

Der er sket fremskridt de seneste år. Mellem 2005 og 2022 faldt dødsfald som følge af partikler med imponerende 45 %. EU sigter mod at reducere dødsfaldene med yderligere 55 % inden 2030. Ikke desto mindre er luftforurening fortsat den største miljømæssige sundhedsrisiko i Europa, som det også kan ses på eea.europa.eu.

Vejrforhold og midlertidige belastninger

Et særligt kritisk problem er vejrforhold, der kan forårsage timevis med fin støvforurening i byer. Disse inversionsvejrforhold får forurenende stoffer til at opbygge sig og ikke være i stand til at undslippe. Et fremtidsrettet blik på luftkvaliteten omfatter også at tage højde for konsekvenserne af nytårsfyrværkeri. Fyrværkeri frigiver omkring 2.050 tons fint støv hvert år, med niveauer, der topper nytårsaften. Dette er dog ikke klassificeret som et centralt problem i forhold til den samlede årlige belastning.

Behovet for foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten bliver mere og mere tydeligt, ikke kun for at beskytte befolkningens sundhed, men også for at lette byrden på lokale økosystemer, der lider meget af forurenende stoffer. dnn.de rapporterer, at blandt de berørte økosystemer i EU 73 % er over kritisk Der er belastningsgrænser for eutrofiering. Her kræves handling for bæredygtigt at beskytte både sundhed og miljø.