Plauen beskytter naturen: gamle træstubbe bliver nye levesteder!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Plauen bevarer gamle træstubbe som habitattræer for at fremme biodiversiteten. Et nyt koncept for miljøbeskyttelse.

Plauen bewahrt alte Baumstümpfe als Habitat-Bäume zur Förderung der Biodiversität. Ein neues Konzept für Umweltschutz.
Plauen bevarer gamle træstubbe som habitattræer for at fremme biodiversiteten. Et nyt koncept for miljøbeskyttelse.

Plauen beskytter naturen: gamle træstubbe bliver nye levesteder!

I Plauen tager man en ny tilgang til at pleje byens grønne områder. I stedet for at fjerne gamle træstubbe lader byforvaltningen dem stå. Hovedaktøren i dette initiativ er et træ, der for nylig blev fældet ved Elsters bred og nu er mærket som et såkaldt habitattræ. Dette specielle træ hjælper med at vedligeholde og endda fremme værdifulde levesteder i byområder. Et andet af disse habitattræer kan beundres i Luther Park i byens centrum. Og det er kun begyndelsen - flere habitattræer skal følge for på bæredygtig vis at understøtte biodiversiteten.

Hvad ligger bag udtrykket "habitattræ"? Som Fri presse Efter sigende blev tre lindetræer afkortet under vedligeholdelsen af ​​alléen på Elsterufer for at sikre sikkerheden for cyklister og fodgængere. Der blev endda opdaget massivt svampeangreb på et af de forkortede træer. Dette gør det så meget desto vigtigere at lade de resterende træstubbe blive stående, da de giver levested for adskillige arter.

Betydningen af ​​habitattræer

Habitattræer er meget mere end blot resterne af et fældet træ. De understøtter mindst ét ​​trælevende mikrohabitat, hvilket gør dem til tilflugtssteder for mange arter. Disse træer mikrohabitater kan skabes af forskellige biotiske og abiotiske begivenheder, såsom lyn eller stenfald, som forårsager skade på stammen. Disse strukturer bruges ofte af specifikke arter eller samfund i løbet af deres livscyklus. Disse er vigtige fodrings- eller overvintringssteder. De Lommeguide til træers mikrohabitater beskriver de forskellige typer af disse levesteder. I alt er der 47 forskellige typer, opdelt i 15 grupper og 7 former, der fremhæver mangfoldigheden af ​​levesteder.

At identificere og vedligeholde disse habitatstrukturer er afgørende for at fremme biodiversiteten og vores skoves modstandskraft. Konceptet understøttes også af Skovviden Platform understøttet, hvilket understreger behovet for at udvikle et ensartet vurderingssystem for habitattræer. Sådanne standardiserede metoder er af stor betydning for overvågning og skovcertificering - når alt kommer til alt, er der behov for præcise tiltag for bæredygtigt at fremme den biologiske mangfoldighed.

Konklusion

Plauen går foran med et godt eksempel. Ved at lade gamle træstubbe blive stående bevares ikke blot borgernes sikkerhed, men der skabes også et værdifuldt opholdsrum. Det bliver spændende at se, hvor mange habitattræer, der bliver bevaret i fremtiden, og hvilke arter der kan slå sig ned i byområder. Med denne tilgang har byen en god hånd, når det kommer til at understøtte den lokale flora og fauna og samtidig tilbyde sine borgere grøn merværdi.