Plauener taber 23.000 euro – kryptosvindlere rammer online!

Plauener taber 23.000 euro – kryptosvindlere rammer online!

I en tragisk sag om kryptosvindel mistede en 42-årig mand fra Plauen over 23.000 euro. Den skadelidte blev gjort opmærksom på de angiveligt lukrative krypto-investeringer af en online bekendt. Indtoget i kryptovalutaernes verden startede i første omgang positivt. Mindre investeringer så ud til at bære frugt, og efter et stykke tid besluttede manden at indbetale 23.000 euro. Men efter denne investering kom chokket: Han fik at vide, at der var problemer med udbetalingen, og som om det ikke var nok, blev han presset til at betale endnu et femcifret beløb. Ellers truede gerningsmændene med at spærre hans konto. Offeret var forfærdet og meldte til sidst sagen til politiet. Dette har nu startet undersøgelser af bedrageri og afpresning, som denne Fri presse rapporteret.

Men sagen er ikke en isoleret hændelse, men en del af et meget større problem: omkring 70 milliarder euro i skade forårsages af kryptosvindel verden over hvert år. Igen og igen falder folk for falske investeringsplatforme, der bedrager ofrene ved hjælp af psykologisk sofistikerede metoder. Gerningsmændene er ofte selv ofre, der er fanget i et perfid system, som rapporter om den såkaldte svineslagteri viser. Denne metode beskriver, hvordan cyberslaver, under beklagelige forhold i lande som Cambodja, er tvunget til at bruge falske identiteter til at opbygge tillid og implicere deres ofre i kryptosvindel. Disse oplysninger kommer fra daglige nyheder.

Svindlernes tricks

Kryptovalutaer, det være sig Bitcoin, Ethereum eller Solana, har udviklet sig til et milliardmarked og øger dermed incitamentet for svindlere. De kriminelles fidus kan opdeles i seks faser, der ofte bruges til at bedrage intetanende investorer:

• Täuschung durch Werbung: Über soziale Netzwerke werden potenzielle Anleger mit falschen Empfehlungen angesprochen.
• Scheinseriosität: Die Opfer werden auf täuschend echte Webseiten geleitet, die Professionalität ausstrahlen.
• Erstkontakt: Conversion Agents bauen Vertrauen auf und initiieren erste Zahlungen.
• Retention Agents: Emotionale Bindungen werden geschaffen und der Eindruck erfolgreicher Investitionen vermittelt.
• Technische Kontrolle: Durch Fernzugriffssoftware erhalten die Betrüger Zugang zu persönlichen Daten der Opfer.
• Totalverlust: Zugänge werden gesperrt, Auszahlungen verweigert, und plötzlich tauchen angebliche Rückholfirmen auf, die ebenfalls betrügerisch sind.

De skadelidte indser ofte alt for sent, at deres penge ikke blev investeret i reelle investeringer og står over for økonomisk ruin. De Juridiske tips fra Rechtsanwalt.de vise, hvor vigtigt det er at handle hurtigt. Ofre bør øjeblikkeligt stoppe betalinger, afbryde kommunikation og bevare beviser for at forfølge strafferetlige og civile krav.

At efterforske cyberkriminalitet af denne art er ofte vanskeligt, fordi gerningsmændene opererer på tværs af grænser, og forbrydelserne ofte finder sted i udlandet. I mellemtiden arbejder myndighederne internationalt sammen for at bekæmpe disse forbrydelser. Plaueners sag viser endnu en gang, hvor vigtig uddannelse og bevidsthed er i den digitale verden for at beskytte folk mod sådanne svigagtige aktiviteter.