Suche
Mein Konto
Plauen 1989: Modige borgere står over for regimet og ændrer alt!
Find ud af, hvordan modige mennesker fra Plauen indledte modstand mod DDR-styret i 1989 og bidrog til forandringen.
Plauen 1989: Modige borgere står over for regimet og ændrer alt!
Den 7. oktober 1989, en skæbnesvanger dag i DDR's historie, samledes mellem 10.000 og 15.000 mennesker på Plauens gader for at protestere mod det undertrykkende regime. Det var den første store demonstration i DDR og dermed et tegn på begyndelsen på forandring. Dette var især bemærkelsesværdigt, fordi mange af befolkningen havde modet til at træde frem på trods af myndighedernes brutale undertrykkelse. Højt Coolis Dette var den største demonstration i Plauen siden opstanden i juni 1953.
Stemningen i byen var anspændt. Samme dag fik Folkepolitiet ordre til at bruge magt mod de fredelige mennesker. Dette var ikke en nem beslutning, fordi sikkerhedsstyrkerne havde deres egne bekymringer. Lederen af det frivillige brandvæsen, Gerold Knie, og lederen af det professionelle brandvæsen nægtede i første omgang at udføre denne ordre. Ikke desto mindre overtog politiledelsen kommandoen og udstedte den operationelle ordre, som bragte sundhedssikkerheden for mange borgere i fare. Dagen efter skrev Knie og fire andre brandmænd et protestbrev til byrådet, hvor de fordømte problemet.
Opstande og første skridt mod frihed
Den 7. oktober var ikke det første udtryk for modstand i regionen. Allerede i maj 1989 dokumenterede valgobservatører massivt vælgersvindel ved lokalvalg. Utilfredsheden voksede. Den 4. og 5. oktober rullede tog med ambassadeflygtninge fra Prag gennem Plauen; byen var allerede anspændt, og togstationen var spærret af. Disse begivenheder gjorde det klart, at borgerne ikke længere ønskede at holde deres vrede tilbage.
Plauen New Forum, en organisation, der gik ind for forandring i DDR, skulle stiftes den 5. oktober, men der blev i stedet holdt en fredsgudstjeneste. Historiske bannere med krav som ”Rejsefrihed – Ytringsfrihed – Pressefrihed” prydede demonstrationerne. Deltagerne blev dog ikke bare jaget væk. Politiet forsøgte forgæves at sprede folkemængderne med vandkanoner og en helikopter. Folket stod fast og forblev fredelige, selvom statsorganerne kæmpede for at bevare kontrollen.
Arven fra Plauen
De protester, der begyndte i Plauen, var banebrydende for hele DDR. Talrige andre rapporter, som denne, rapporterer også dette Wikipedia side at byen betragtes som en forandringspioner. Fra den 7. oktober 1989 og frem til valget den 18. marts 1990 var der hver lørdag demonstrationer i Plauen, hvor også folk fra omegnen deltog. Stasi hovedkvarter og SED distriktskontorer blev ofte passeret igennem, hvilket yderligere øgede presset på regeringen.
Traditionelt revolutionære begivenheder i DDR, såsom den første mandagsdemonstration i Leipzig den 4. september 1989, var en del af en større modstand. Uden disse protester havde den fredelige afslutning af regimet i DDR måske ikke været mulig. Mens folk i Leipzig og andre byer opfordrede til reform og demokratisering, var demonstranterne i Plauen lige så overbeviste om, at forandring var nødvendig. Dette blev endeligt bekræftet den 9. november 1989, dagen for Berlinmurens fald.
Forandringen var et kollektivt arbejde med mod af individer, der stod op for deres tro. Denne arv blev hædret med opstillingen af et genforeningsmonument den 7. oktober 2010, og minderne om disse vigtige dage lever videre. Den fredelige revolution i Plauen er fortsat et opmuntrende eksempel på modet til forandring og den ubetingede tro på frihed, såvel som Federal Agency for Civic Education forklaret.