Mand angriber politibetjente i Dresden – modstand og 1,9 promille!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I Dresden-Äußere Neustadt angreb en 41-årig en politibetjent. Manden havde en promille på 1,9 og gjorde modstand.

In Dresden-Äußere Neustadt attackierte ein 41-Jähriger einen Polizisten. Der Mann hatte 1,9 Promille und leistete Widerstand.
I Dresden-Äußere Neustadt angreb en 41-årig en politibetjent. Manden havde en promille på 1,9 og gjorde modstand.

Mand angriber politibetjente i Dresden – modstand og 1,9 promille!

En hændelse i det populære Dresden-kvarter Ydre Neustadt vækker opmærksomhed og er et samtaleemne. En 41-årig mand angreb pludselig en betjent under en politiaktion. Dette rapporterer Udsigt.

Angrebet kom uden nogen varsel. Den aggressive mand slog politibetjenten ned og gjorde modstand under anholdelsen. Det viste sig, at øget alkoholforbrug sandsynligvis delvist var skyld i hans adfærd: En alkoholtest viste et niveau på omkring 1,9 promille. Han blev derefter taget i politiets varetægt for at blive ædru, og hændelsen rejser også spørgsmål om de juridiske konsekvenser.

Juridiske rammer

Vold mod politifolk er ikke kun en bekymrende samfundstendens, men har også strafferetlige konsekvenser. Hvordan Specialadvokat forklarer, at sådanne handlinger ofte bliver mødt med offentlig forargelse. I tysk strafferet medfører modstand mod retshåndhævere (§ 113 StGB) fængselsstraffe på op til tre år eller en bøde. Straffen er endnu hårdere for et overfald på retshåndhævende myndigheder (straffelovens § 114), hvor minimumsstraffen er tre måneder og maksimumsstraffen er op til fem år.

Særligt pikant: Selv spontane, følelsesmæssige handlinger kan resultere i strafferetlig forfølgelse, ofte uanset om der er forvoldt permanent skade. Centrale spørgsmål i forsvaret omfatter lovligheden af ​​politiaktionen og eksistensen af ​​selvforsvar. I mange tilfælde bliver vidneudsagn sat op mod vidneudsagn, hvilket gør forsvaret af en anklaget ekstremt vigtigt.

Billedet i samfundet

Hændelserne er stigende, og man kan observere, hvordan embedsmænds handlinger i stigende grad bliver i fokus for offentlig diskussion. I denne henseende kan man sammenligne: Der var for nyligt dramatiske hændelser i Berlin, hvor en betjent blev angrebet med en kniv, og andre politibetjente måtte indlægges efter at være blevet sparket. Denne udvikling bidrager til behovet for straks at overveje, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er nødvendige for, at retshåndhævende myndigheder kan undgå sådanne hændelser i fremtiden.

Med den nuværende situation er det vigtigt, at enhver, der kommer i konflikt med politiet, søger juridisk rådgivning. Juridisk retfærdighed er altafgørende, og alle har ret til forsvar. På den anden side har politiet også pligt til at handle inden for lovens rammer og undgå overdreven magt.

Sagen om manden i Dresden vil helt sikkert få nogle juridiske konsekvenser og vil forblive i offentlighedens øjne. Dynamikken mellem borgere og politi er fortsat et følsomt emne, der giver masser af plads til diskussion.